• HovedbestyrelseN
    • Bestyrelsen
    • VEDTÆGTER
    • historien bag kgif
    • Generalforsamling
    • Regnskab Hovedbestyrelsen
    • Regnskab Kantine
    • Juletræsfest 2018
  • Badmintonafdelingen
    • bestyrelsen badminton
    • Træningstider og banefordeling
    • Generalforsamling Bad
    • Regnskab
  • Gymnastikafdelingen
    • bestyrelsen gymnastik
    • Hold
    • Generalforsamling
    • Regnskab
  • Fodboldafdelingen
    • Sidste NYT
    • Generalforsamling
  • Priser
  • Persondataforordningen


Generalforsamling
Torsdag den 25. marts 2021 kl. 19.00 i Gåsetårnsskolens afdeling Kastrups skolegård





Dagsorden:

1. Velkomst ved formanden.

2. Valg af dirigent.

3. Valg af referent.

4. Valg af stemmetællere.

5. Formandens beretning.

6. Fremlæggelse/godkendelse af

regnskab.

7. Indkomne forslag

8. Valg til bestyrelsen:

På valg er: Formand for 2 år: Knud Erik Døssing Kasserer for 1 år: Hanne Dalsig Bestyrelsesmedlem for 2 år: Vakant Bestyrelsesmedlem for 2 år: Vakant Bestyrelsesmedlem for 1 år: Conny Kristiansen Bestyrelsesmedlem for 1 år: Vakant Suppleant: Suppleant:

9. Eventuelt.


Indkomne forslag skal skriftligt være formanden kessc@email.dk i hænde senest 8 dage inden generalforsamlingen.


Grundet Corona i denne tid, skal vi have skriftlig tilmelding på kgif@mail.dk senest 8 dage inden generalforsamlingen.


Bestyrelsen forbeholder sig retten til at aflyse generalforsamlingen, såfremt vi vurderer at Corona-restriktionerne ikke kan overholdes.

VEL MØDT



Referat af KGIF´s Gymnastikafdelings ordinær generalforsamling,
Torsdag den 25. marts 2021

1. Velkomst ved formanden. Knud Erik Døssing bød velkommen.
2. Valg af dirigent. Christina Jørgensen blev valgt. Christina takkede for valget og
fremlagde spørgsmål om hvorvidt de fremmødte ville godkende
generalforsamlingen. Da KGIF Gymnastikafdeling ikke fik afholdt en
generalforsamlingen i 2020 grundet Corona, er denne generalforsamling indkaldt
for sent på trods af at den er indkaldt i lokale medier den 10. marts 2021. De
fremmødte valgte at godkende generalforsamlingen.
3. Valg af referent. Hanne Dalsig blev valgt
4. Valg af stemmetællere. Da der kun var mødt 8 frem, valgte generalforsamlingen at
tilsidesætte punktet indtil vi får brug for det.
5. Formandens beretning.
2019/2020 og 2020/2021
Årets beretning skal ses i lyset af Corona og dens indflydelse den har haft på vores
afdeling. 2019 startede op som normalt. Vi havde KGIF-dag i september, hvor
besøgstallet var begrænset. Fællestræning i november var lavet som et
endags arrangement med aftensmad. Det fungerede godt. I december afviklede vi
traditionen tro juletræ, atter med glade børn. Efter nytår blev det i februar tid til
Maraton Line Dance, Der var lidt færre deltagere end året før. Som sidste
arrangement inden nedlukningen blev der afviklet fastelavn. I 2020 skulle vi ikke
konkurrere med børnehaven, og der blev fundet både en kattekonge en
kattedronning og som tidligere, bedste udklædning. I 2019/2020 havde vi lidt
udfordringer med træningsfaciliteterne, gymnastiksalen blev lukket og flere hold
måtte flytte træning til kantinen og Iselingehallen. Lukningen skyldtes renovering
af skolen. Det var ikke den eneste udfordring i sæsonen. Den 6. marts blev alle
DGI-opvisninger aflyst og den 11. marts blev Danmark lukket Corona bredte sig i
landet. Foreningslivet blev sat på pause. I sæsonen 2019/2020 havde vi 235
medlemmer. Hen over sommeren blev Danmark langsomt åbent igen. Da
sæsonen 2020/2021 skulle i gang, startede vi atter med KGIF-dag. Her var det
endnu engang sparsomt med deltagere. I september startede træningen op. Men
allerede i oktober blev der indført restriktioner som gjorde den ugentlige træning
til en udfordring. Der skulle vaskes af og der skulle sprittes af. Der blev indført
afstandskrav og antallet af deltager på holdene blev begrænset. Alle har gjort en
stor indsats for at overholde alle restriktioner, alle har tænkt hygiejne. Desværre
medførte restriktionerne at alle vores arrangementer måtte aflyses. Da vi nåede
december blev Danmark igen lukket ned. Foreningen gik igen på pause. På trods
af pausen har nogle af Line Dancerne haft overskud til at producere film /
videoklip med nye danse. Disse er tilgængelig på nettet. En god ide at se dem.
I sæsonen 2020/2021 var der 150 medlemmer i afdelingen, en tilbagegang på ca.
75 medlemmer.
Til sidst. TAK til alle for at holde ud og ikke give op. Tak til instruktører,
hjælpeinstruktører og føl. Tak til bestyrelsen. Tak til alle som har bakket op om
gymnastikafdelingen.
Der blev spurgt ind til om fællestræning på sigt ville fortsætte som et endags
arrangement. Formandsberetningerne blev godkendt.
6. Fremlæggelse/godkendelse af regnskab.
Regnskabet for 2019 blev fremlagt og blev godkendt
Regnskabet for 2020 blev fremlagt og blev godkendt
7. Indkomne forslag:
Hovedbestyrelsen i KGIF har afholdt møde med gymnastik og
badmintonafdelingens bestyrelser. Det er ingen hemmelighed at det omhandlede
KGIF´s økonomiske udfordringer og fremtiden for KGIF. KGIF´s økonomi har de
seneste år været belastet af manglende opbakning fra lokalsamfundet, manglende
opbakning til bestyrelsesarbejdet, færre kontingentindbetalinger og sidst men ikke
mindst har Corona og tvungen nedlukning ikke haft en positiv indvirkning på driften
af KGIF.
Derfor fremlægges følgende forslag:
7a: Bestyrelsen foreslår, at gymnastikafdelingen og badmintonafdelingen slås
sammen, såfremt Hovedforeningen nedlægges.
Forslaget blev vedtaget
7b: Bestyrelsen foreslår, at medlemmerne af de to bestyrelser fortsætter indtil
førstkommende generalforsamling.
Forslaget blev vedtaget
7c: Da det forlyder at der påtænkes en sammenlægning i KGIF, foreslås det at
bestyrelsesmedlemmerne genvælges såfremt de siddende medlemmer
ønsker dette.
Forslaget blev vedtaget
Da forslagene er enstemmigt vedtaget, udgår punkt 8: Valg til bestyrelsen og
KGIF´s Gymnastikbestyrelse består af: Formand: Knud Erik Døssing
Kasserer: Hanne Dalsig og bestyrelsesmedlem: Conny Kristiansen
8. Valg til bestyrelsen: Udgået punkt.
9. Eventuelt:
Der spørges ind til hvad der skal ske med klubhuset. Knud Erik Døssing fortæller at
KGIF håber at Jesper ( fodboldtræner) vil købe huset for kr. 1,00 eller at
dobbermanforeningen (som pt lejer huset mandag og lørdag) vil overtage det for
kr. 1,00
Hvad skal det ske med kiosken? Knud Erik Døssing fortæller at KGIF arbejder på at
KGIF´s Gymnastikafdeling kan overtage kiosken.
Annoncen i avisen Det bemærkes at Sydsjælland tidende nu ikke mere udkommer
på Møn, så vi får ikke fat i alle vores medlemmer. Vi sætter altid vores annoncer til
alle arrangementer/møder på Facebook, på hjemmeside og i Sydsjællands
tidende. Muligheden foreligger at vi fremadrettet måske skal sende mail ud til alle
medlemmer, der er noteret med mailadresse.
Velkomstgave til tilflyttere Efter Corona vil det nok blive svært at få medlemmerne
tilbage igen. En måde at få ny medlemmer var at invitere tilflyttere til prøvetimer og
eventuelt give dem en gave i form af halvt kontingent det første år eller en t-shirt
eller en helt anden ting.
Forældrehjælp: Kan vi som forening stille krav til medlemmerne eller deres
forældre om at tage del i klubarbejdet for at dele byrden på flere hænder? Når
forældre melder deres barn eller sig selv ind i KGIF´s gymnastikafdeling, kan de
samtidig forpligte sig til at hjælpe klubben med en times frivilligt arbejde. Et aktivt
foreningsliv kræver medlemmernes/forældrenes engagement. Et Spørgeskema
kan deles ud, hvor der er en række arbejdsopgaver, relateret til arrangementer i
afdelingen og til sidst kan der stå som valgmulighed: ’Jeg har SLET IKKE lyst til at
yde en indsats i min/mit barns afdeling”.

Christina takkede generalforsamlingen for god ro og orden